Afdelingslæge/overlæge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en kollega med almen traumatologisk erfaring i en stilling som afdelingslæge/overlæge ved ortopædkirurgisk afdeling, Holbæk Sygehus med besættelse pr. 1. oktober 2023 eller 1. november 2023.

Udgangspunktet for ansættelse er tilknytning til traumeteamet, men du har også mulighed for at blive tilknyttet teamet i sår, fodkirurgi eller hoftealloplastikkirurgi efter ønske. Traumeteamet består i øjeblikket af 1 overlæge og 4 afdelingslæger, 1 sygeplejerske, 2 sekretærer, 2 fysioterapeuter og vores kvalitetskonsulent. Vi varetager udover den almen traumatologi også mere kompliceret traumatologi som f.eks. periprostetiske frakturer og suprakondylære humerusfrakturer hos voksne. Der foretages omkring 1000 akutte operationer årligt.

Du kommer til at indgå i afdelingens vagtberedskab. Vagten er aktuelt 11-skiftet, og foregår sammen med en mellemvagt i døgnvagt. Begge er i tilstedeværelse på grund af sygehusets traumefunktion. Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig enhed med egen ledelse, som vi bistår omkring ortopædkirurgiske problemstillinger på lige fod med sygehusets andre afdelinger.

Afdelingen har aktuelt 4 overlæger uden vagt, 4 vagtbærende overlæger, 5 afdelingslæger, 2 læger (trin 2) og 11 læger (trin 1). Den består af 2 sengeafsnit med 33 normerede senge. Der er tilknyttet et ambulatorium, hvor ser ses ca. 17.000 patienter årligt. Afdelingen varetager endvidere behandlingen indenfor hofte-, skulder/albue- og fod/ankel-kirurgi samt behandling af komplicerede sår. Der foretages omkring 3000 operationer årligt.

Vi er en afdeling med fokus på tværfaglighed, hvorfor der er tæt samarbejde mellem læger, plejepersonale, sekretærer og fysioterapeuter m.fl. Vi arbejder med uddelegerede rettigheder, flad ledelsesstruktur og søger hele tiden at optimere patientbehandlingen og vores arbejdsgange. Du kommer til at arbejde med engagerede og omstillingsparate kolleger på en afdeling, hvor der hele tiden er små projekter i gang, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Holbæk Sygehus´ strategi indeholder visioner om bæredygtighed på sygehus og afdelingsniveau. Indsatsområder indeholder bl.a. planer om specialespecifikke problemstillinger håndteres af de rette specialer, der ligger kirurgiske patienter i kirurgiske senge og flere indgreb udføres sammedagskirurgisk. Vi vil gerne inddrage dig i dette arbejde sammen med de resterende medarbejdere.

Afdelingen deltager i den kliniske og teoretiske undervisning af lægestuderende samt uddannelsen af yngre kolleger. Vi ser gerne, at du er interesseret i forskning, men det er ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår herunder stillingsbetegnelse sker i henhold til gældende overenskomst samt efter kvalifikationer.

Ansøgningen skal foruden CV udformes i forhold til de 7 lægeroller (kompetenceområder).

Hvis du har spørgsmål til stillingsopslaget eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Hans-Ulrik Ahler-Toftehøj, tlf. 59484450, mail: hahh@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist: 14/8-2023

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og uge 35.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36211&linkref=19726&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862746

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet