Formidlingsstærk økonomikonsulent til det specialiserede voksenområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med, når vi som økonomistab bliver ved med at sætte fokus på at være medskaber af et solidt fundament for vores organisationen via målrettet arbejdet med økonomistyring på det specialiserede voksenområde? Og har du lyst til at bidrage til dette med din erfaring og stærke kompetencer inden for brug af data, økonomi og trives du i stærke arbejdsfællesskaber? 

Så læs mere her……

Holbæk Kommune har pr. 1. august 2021 etableret et samlet socialområde for både børne- og voksenspecialområdet, sundhedsplejen og tandplejen – Social indsats og udvikling, som er samlet i et selvstændigt chefområde for at sikre stærkt fokus, styring og strategisk løft på tværs af hele det specialiserede socialområde og dermed skabe endnu mere forskel for borgerne.

Om jobbet

På vores område går god økonomistyring hånd i hånd med den faglige strategi og medvirker til at sikre størst mulig værdi for vores målgruppe. Du bliver en del af Økonomistaben, hvor du vil få en nøglefunktion på det specialiserede Voksenområde i forhold til vores mange bo- og samværstilbud, hvor vi bl.a. er optaget af at optimere understøttelse af driften samt understøtte veldrevne og konkurrencedygtige tilbud både på faglighed og økonomi.

Som et forholdsvis nyetableret område er der brug for, at vi udvikler, optimerer, ensretter, effektiviserer og løbende evaluerer til gavn for organisationen og borgerne. Vi skal sikre at der arbejdes med budgetopfølgning og budgetlægning i den samlede organisation på den klogeste måde. Vi skal bringe gode erfaringer fra tidligere og nye løsninger i spil og sammen definere og skabe vores fremtidige arbejdsprocesser. Vi ønsker fremadrettet at anvende data

Du forventes at skulle varetage en bred vifte af opgaver inden for økonomiområdet og i tæt samarbejde med lederne og dine kollegaer bl.a. arbejde med:

  • budgetlægningsprocessen, herunder koordinering og udarbejdelse af månedlige prognoser på Voksenspecialområdet, oplæg til budgetter, takster o.lign.
  • budgetopfølgningsprocessen, herunder rapportering, effektiviseringshandleplaner o.lign.
  • udarbejdelse og anvendelse af data til dokumentation og analyse
  • afrapportering og understøttelse af det strategiske niveau 
  • løbende dialogmøder med tilbudsledere 
  • udarbejdelse af anbefalinger til chef og direktion omkring fx takster, budgetmodeller, budgetændringer m.m.
  • drive forskellige økonomistyringsrettede processer og analyser, hvor du vil agere projektleder
  • driftsopgaver, som f.eks. opfølgning på lønbudgetter, belægningsprocenter, beregning og controlling af takster, afregning af borgerydelser
  • Ad hoc og meget mere …….

Som økonomikonsulent vil funktionen indeholde en blanding af faste opgaver, forskelligartede enkeltstående opgaver og en del udviklende projekter.

Det er vigtigt for os, at alles kompetencer i Økonomistaben bliver bragt i spil og anvendt bedst muligt, hvorfor dine specifikke erfaringer og kompetencer vil have indflydelse på funktionsbeskrivelsen og udover at sikre den daglige drift, budgetlægning og budgetopfølgning, er vi også optaget af at:

  • Udvikle og effektivisere økonomistyringen så den opfylder behovet hos både det politiske niveau, direktionen, ledere og medarbejdere og vi bruger kræfterne på det rette
  • sikre ensartethed i økonomistyringen på tværs af kerneområdet
  • via dialog give faglig sparring og feedback til kollegaer og ledere
  • udarbejde tydelige arbejdsgange og klar opgavefordeling
  • samarbejde omkring økonomistyring med lederne og kerneområdets chef
  • sikre høj social kapital på tværs af opgaver og ansvarsområder


Hvem er du?

  • har en solid økonomibaggrund og erfaring med økonomistyring, gerne fra lignende organisation
  • har analytiske kompetencer og en god dataforståelse
  • gerne har erfaring med at gennemføre processer og forandringer
  • har flair for at gennemskue komplicerede problemstillinger og formidle dem klart og skarpt både mundtligt og skriftligt, også til ikke-økonomer.
  • besidder et kritisk blik, der kan udfordre de eksisterende løsninger
  •  ser muligheder frem for begrænsninger

 

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har samarbejde og høj kvalitet som en vigtig del af dit værdisæt
  • arbejder systematisk og effektivt og er drevet af at levere resultater sammen med andre
  • kan bevare overblikket og samtidig har sans for detaljen 
  • er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig sætter pris på stærke samarbejdsrelationer og at det er naturligt at dele viden

 

Vi tilbyder:

  • et spændende job med både foruddefinerede opgaver, variation og udfordringer
  • gode muligheder for at være med til at udvikle økonomistyringen på socialområdet
  • dygtige kollegaer
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • stor indflydelse på og ansvar for egen opgaveløsning
  • en engageret ledergruppe, der venter på, at netop du kommer ombord
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • vi prioriterer rum til gensidig sparring og vidensdeling og et tæt samarbejde med andre afdelinger i kommunen, eksterne samarbejdspartnere og leverandører
  • vores arbejdsplads ligger tæt på Holbæk Station
  • mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde, når opgaven tillader det.

 

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelse sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst. 

Yderligere oplysninger:

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Social indsats og Udvikling Ina S. Ringsdal på tlf. 72 36 99 47.

Ansøgningsfrist:

Holbæk Kommune behandler kun ansøgninger, der er modtaget elektronisk. Du sender ansøgningen ved at trykke på knappen ”send ansøgning” under selve stillingsopslaget. Ansøgningen skal være Holbæk Kommune i hænde senest den 20. august 2023. Ansættelsessamtaler vil finde sted den 24. og 25. august 2023.


Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Jernbanevej, 6, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/formidlingsstaerk-okonomikonsulent-til-det-specialiserede-voksenomrade/dgujzf/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881437

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet