Pædagogisk leder til Børnenes Skole på Vipperød og Ågerup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vipperød og Ågerup Skole søger en pædagogisk leder, der kan indgå i den samlede skoles ledelsesteam. Din daglige base vil være på Ågerup skole, som er en et-sporet skole fra 0.-6.klasse og SFO 1 og SFO 2. Du har pædagogisk ledelse af både skole og SFO. Skolen ligger smukt ned til fjorden med fantastiske udeområder, som indbyder til læring i naturen.

Skolen skal i gang med det tredje år i Frihedsforsøget og fortsætter med at tilbyde valgfag for alle børn fra 1.-9. klasse. Herudover fortsætter det tværfaglige arbejde med fagenes læringsmål og den praksisorienterede tilgang i undervisningen og med masser af bevægelse. Den udvikling skal du være med til at holde fast i og udbygge med det øvrige ledelsesteam. Ud over dig begynder der også en ny skoleleder på samme tidspunkt.

Der arbejdes fortsat på at skabe en lokalt forankret folkeskole med fokus på brobygning for både medarbejdere og børn mellem de to matrikler.

Vi har særligt fokus på:

  • Pædagogisk udvikling med plads til eget særkende
  • Elevinddragelse
  • Brobygning for børn og medarbejdere
  • Inkluderende læringsmiljøer og fælles børnesyn
  • Systematisk anvendelse af værktøjer i arbejdet med børnenes faglige og sociale trivsel
  • PLF
  • Stærkere PLC med vejledere i læsning, dansk, matematik og trivsel
  • Dataorienteret tilgang til praksis 
  • Ledelse tæt på 

 

Din profil:

Du brænder for at udvikle en stærk, lokal folkeskole med høje ambitioner for børnenes læring, trivsel og dannelse med fundament i fællesskabet og i tæt samarbejde med medarbejdere, elever og forældre. Iderigdom og mod til at tænke alternativt pædagogisk og didaktisk er absolut en force.

Du evner at sætte mål og retning for medarbejderne og bedrive ledelse helt tæt på. Du skal bidrage til sammenhængskraften inden for hele skolen og SFO samt fastholde, også når det er svært. 

Der vil være opgaver, du skal løse på egen hånd, men du står aldrig helt alene - vi mener nemlig, at ledelse er en holddisciplin. Du skal være en teamplayer, der tager udfordringer op sammen med resten af ledelsesteamet. Du løfter gerne, hvor der er behov og spiller gerne ind med dine kompetencer.

Stillingen indeholder både pædagogiske udviklingsopgaver, personaleledelse og administrative opgaver. Det vil være centralt, at du kan se dig selv arbejde indenfor alle tre felter, og at du i dagligdagen er i stand til at vurdere, hvilket felt der er størst behov for at arbejde i.

Du er relationsstærk og prioriterer hverdagen ved at være nærværende. For dig er det let at skabe følgeskab bl.a. fordi du har hjertet på rette sted og er ægte nysgerrig på dine medmennesker. Du har pædagogisk og didaktisk  indsigt og erfaring, som du bringer i spil i lærende samtaler med både pædagoger og lærere samt i ledelsesteamet.

Du må meget gerne have ledelseserfaring, og det er en forventning, at du enten har, er i gang med eller går i gang med relevant efter- og videreuddannelse som leder.

I Holbæk Kommune er det obligatorisk at deltage i moduler om det at være leder i Holbæk og Holbæk Kommunes ledelsesgrundlag.

Du kan læse mere om vores vision og processen for Børnenes skole Vipperød og Ågerup her: Børnenes skole

Skolens hjemmeside finder du her: Vipperød og Ågerup skole

Holbæk Kommunes ledelsesgrundlag finder du her: Holbæk ledelsesgrundlag

Vi ser gerne, at du tager kontakt og besøger skolen. Kontakt Pædagogisk leder Vivi Bødtger Borello 72369849 eller Pædagogisk leder Sune Leibrandt 72368394

 

Ansættelsesproces

Ansættelse i stillingen som pædagogisk leder sker efter gældende overenskomst med tiltrædelse d. 1.8. 2023. Ansøgningsfrist d. 9.6.

Der afholdes to samtalerunder d. 15.6 og 22.6. For dem der går videre til anden samtale vil der være profiltest mellem samtalerne og der tilsendes case som skal fremlægges.

Der indhentes straffe- og børneattest ved ansættelse.

Relevante uddannelsesbeviser og eventuelle anbefalinger vedlægges samt eventuelle referencer.

 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Krogvejen, 2, 4390 Vipperød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/paedagogisk-leder-til-bornenes-skole-pa-vipperod-og-agerup-skole/lurr7u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet