Plejecenter Stenhusbakken søger Teamleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du motivere, er du kreativ tænkende og handlekraftig? Så er du måske vores nye teamleder

Om jobbet
Som teamleder for plejecenter Stenhusbakken, kommer du til at indgå i et ledelsesteam sammen med centerleder og teamleder mere. Sammen leder vi cirka 60 dygtige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt fordeler sig på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre faggrupper.

I ledelsesteamet arbejder vi hver dag aktivt med at have fokus på at styrke relationerne blandt medarbejderne og skabe rammer for det gode arbejdsmiljø. 

Vi tilstræber at være nærværende, tilgængelige og prioriterer dialog og inddragelse. 

Vi vil gerne sætte tydelige rammer og støtte udvikling, motivation og psykologisk tryghed. 

Vi prioriterer disse værdier, og tror på at det er vejen, til et godt arbejdsliv og dermed et godt liv for vores borgere.

Som teamleder skal du være lydhør over for medarbejdernes, borgernes og pårørendes perspektiver på fælles opgaveløsning, og ud fra dette være med til at styrke sammenhængskraften og medarbejdernes evne, til at tænke tværgående og flerfagligt i opgaveløsningen.

Du skal være med til at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne, så vi sikrer, at alle lever op til de overordnede strategier og mål, og det er vigtigt, at du har stor faglig indsigt og kan agere sparringspartner for medarbejderne i dagligdagen.

Du kan bevare overblikket og tage ansvar i pressede situationer, være handlingsorienteret og ikke bange for at give en hånd i akutte situationer.

Som teamleder skal du desuden være med til at udvikle en moderne pleje, hvor velfærdsteknologiske indsatser, og ressourcebevidsthed går hånd i hånd.

 Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikative evner samt flair og interesse eller erfaring med vagtplanlægning.

Som teamleder kommer du til at stå for den daglige ledelse og drift af teamet, og du får medansvar for den faglige, administrative og økonomiske opgaveløsning på plejecenteret.

Om dig
Vi ønsker en teamleder som

  • Er uddannet sygeplejerske, og gerne erfaring med ledelse. Hvis du ikke har en lederuddannelse, skal du have lyst til at tage en på sigt
  • har kendskab til vagtplanlægning og også gerne med Nexus
  • kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
  • har en sund humoristisk sans, godt humør, arbejdsglæde og engagement
  • har ledelsesidentitet og handlekraftig


Om os
Plejecenteret på Stenhusbakken er et plejecenter i Holbæk Kommune. Vi er beliggende centralt i Holbæk, med udsigt til Holbæk fjord og Knudskoven i baghaven.

 Vi har 59 borgere fordelt i 2 afsnit. Vi har 25 pladser til borgere på midlertidigt ophold, hvor der er et stort flow, og komplekse sygeplejeopgaver. Og det er netop her vi har brug for dig

Vi har 34 plejecenterboliger, hvor hverdagen er mere forudsigelig. Her er din kollega teamleder

Vi arbejder ud fra Tom Kidwoods tanker og Vibeke Drewsen Bach´s blomstermodel. Vi afslutter aktuelt et forløb efter et halvt år med Værdighedsrejseholdet, med fokus på værdighed i ældreplejen og personcentreret omsorg.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Lotte Jensen på 30895546 eller teamleder Julie Stenmose Kendra på 72361238. Julie er ansat i en tilsvarende stilling, som den vi søger til.

Ansøgningsproces
Send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer senest den 28. juli 2023.
Stillingen er til besættelse fra den 1. oktober 2023

Det forventes at 1 samtale afholdes i uge 32 og 2 samtale i uge 33.              

                     
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere. 
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid. 
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Stenhusvej 21, 4300 Holbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/plejecenter-stenhusbakken-soger-teamleder/23qabc/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846192

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet