Klokken 14.37 skete der et uheld på Holbækmotorvejen mod vest ved Vipperød - Holbæk. En 30-årig mand fra Roskilde mistede herredømmet over sin bil på grund af vand på kørebanen, hvilket resulterede i, at bilen ramte autoværnet og derefter røg tilbage på vejbanen. Her skete der et sammenstød med en 45-årig mand fra Odsherred.
En af bilisterne blev tilset i en ambulance, men der var ingen alvorlige personskader. Uheldet medførte, at motorvejen blev spærret i omkring en time, indtil den ene bil blev fjernet. Første vognbane kunne derefter åbnes igen.