BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du genkende dig selv i en skolelederrolle, hvor du i tæt samarbejde med ansatte, elever, forældre, og de to pædagogiske ledere skaber en endnu større samhørighed mellem vores to geografiske matrikler og samtidig fortsætter den gode udvikling skolen er i? så læs videre nedenfor
De to matrikler
Vipperød og Ågerup Skole er én skole på to matrikler med tre kilometers afstand og omkring 450 børn har deres daglige gang på skolen. Vipperød Skole har to spor på de fleste trin fra 0-9. klasse, og her går 370 elever. På Ågerup Skole går omkring 80 elever fra 0.-6. klasse.
Vores pejlemærker er faglighed, frihed og fællesskaber, og vi vægter inddragelse og demokratisk dannelse.
Vi går ud ad den samme pædagogiske vej, men vores vilkår for at løse kerneopgaven i hverdagen er forskellige, fordi størrelsen på vores matrikler er forskellig. Vi leder efter dig, der netop kan se de mange muligheder i at have to matrikler, dig som har gode idéer til, hvordan vi bedst muligt kommer til at supplere hinanden i hverdagen til gavn for både børn, ansatte og den samlede forældregruppe.
Derfor er vi vigtige for hinanden
I Holbæk Kommune prioriterer vi vores folkeskoler højt. Folkeskolen er vores fælles skole i lokalområdet og et vigtigt fundament for alle børns faglige og sociale udvikling og trivsel. Vi er af regeringen blevet udpeget som en af de to kommuner på landsplan, der indgår i frihedsforsøget. Friheden er rammesat med ’Børnenes skole – en folkeskole med frihed, fællesskab og faglighed`
Opgaverne
Som skoleleder på Vipperød og Ågerup skole træder du ind i et ledelsesteam med to pædagogiske ledere. Du bliver leder af to pædagogiske ledere. Vi har tradition for at hjælpe og sparre med hinanden i den travle hverdag. Vores ledelse arbejder for det gode børne/ungeliv, de frugtbare fællesskaber, de inspirerende samarbejder og mulighederne i at skabe mest mulig læring.
En anden vigtig opgave bliver at bygge videre på det pædagogiske fundament, vi har lagt gennem de seneste to år. Vi er kommet godt i gang med frihedsforsøget og prøver nye tiltag af. Langt det meste virker rigtig godt. Vi forventer, at du stikker fingeren i jorden og hjælper os med den videre udvikling, drift og prioritering.
Endelig fylder deltagelsesmuligheder for alle børn også meget hos os – vi øver os hver dag på at skabe læring og trivsel for både børn og ansatte, ligesom vi også løbende har et tæt forældresamarbejde båret af høj faglighed og realistiske forventningsafstemninger.
Vi er på udkig efter dig, der arbejder ud fra følgende mindset:
- Du er visionær og strategisk. Du har ideer om, hvor fremtidens folkeskole bevæger sig hen for at lykkes
- Du får energi af at være leder i en kompleks hverdag, hvor der er forandringer og interessenter, der kalder på forskellige dagsordener
- Du er en teamplayer, der drives af at se medarbejdere og ledelseskolleger lykkes godt med kerneopgaven i hverdagen
- Du er en skarp kommunikator, som forstår værdien i at holde det rette informationsniveau til rette vedkommende.
- Dit arbejde er bygget på relationer. Du vækker tillid og har tålmodigheden til at skabe følgeskab til din ledelse.
- Du kan bidrage med et lige delt fokus mellem almenskoledelen, specialområdet/de nye mellemformer, SFO’en og overgangen fra dagtilbud til skole samt overgangen for de ældste elever til ungdomsuddannelser
- Du bidrager med inspiration og indgår i faglig sparring i det kommunale skolelederfællesskab samt i det ene af de to tværgående skoleledernetværk. Det er endvidere naturligt for dig at have en tæt dialog med den lokale områdeleder for hele 0-6 årsområdet
Vi håber, at din solide rygsæk også indeholder følgende:
- Erfaring med skoleledelse – gode faglige og ledelsesmæssige resultater
- Du trives godt med at lede i en politiskstyret organisation
- Har flair for økonomistyring og holde ”styr på butikken” – uden at fortabe dig i detaljerne
- Du sikrer fremdrift i opgaveløsningen.
- Du formår at lede ledere og have opmærksomhed på at skolen er delt på to matrikler
- Du evner at holde hovedet højt og stå fast – også i modvind
Yderligere information
Vi forventer, at du orienterer dig på skolens og kommunens hjemmeside, hvor du blandt andet kan finde flere fakta om skolen, frihedsforsøget og kommunens politiker.
Børnenes Skole - Vipperød og Ågerup
Du kan læse mere om de spændende opgaver samt vores forventninger til dig som skoleleder i denne Job- og personbeskrivelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker på individuel kontrakt, med udgangspunkt i grundlønstrin 50, som pr. 01.10.2023 er 49.241,43 kr. inkl. grundlønstillæg. Hertil kommer funktionsløn og eventuel kvalifikationsløn samt et kontrakttillæg på 15 %.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 3. september 2023.
Første samtalerunde finder sted den 12. september kl. 16.30 – 21.00. Mellem 1. og 2. samtale kan du forvente at skulle udfylde et sæt personlighedsanalyser.
Du søger stillingen via nedenstående link til vores digitale rekrutteringssystem.
Du er meget velkommen til at kontakte Chef for læring og trivsel, Karina Møller, på tlf. 72362062, hvis du har yderligere spørgsmål.
Evt. spørgsmål til ansættelsesprocessen kan rettes til: HR-konsulent Line Holm Jacobsen, tlf. 7236 9128.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Holbæk Kommune, Rensdyrvej, 3, 4390 Vipperød
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://holbaek.career.emply.com/ad/vi-soger-en-skoleleder-der-har-udsyn-kan-holde-retning-og-udvikle-samarbejdet-p/lle703/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893111