En 35-årig mand fra Vipperød anmeldte kl. 12.04 en hændelse om hærværk mod en valgplakat på Marievej i Holbæk. En gruppe unge mænd havde klippet strips over på en valgplakat, hvilket blev påtalt af den 35-årige mand.
De unge forlod stedet i en bil, som politiet senere kunne spore til en 18-årig søn af bilens ejer. Sønnen, der gik i skole i nærheden, blev sammen med sine klassekammerater kaldt ud til afhøring af politiet på uddannelsesinstitutionen. Skolederen assisterede med at få dem ud til patruljen.
Under afhøringen forklarede sønnen, at han og nogle klassekammerater havde været ude at køre i frikvarteret, men han nægtede at have deltaget i hærværket. Det blev dog afsløret, at en i gruppen havde skåret strippen af med en nøgle, mens en anden havde hevet i strippen. De unge stoppede, da en forbipasserende påtalte deres handling.
Flere af de unge var i alderen 16-17 år, og deres forældre er blevet orienteret om sagen. Sagen vil nu blive juridisk vurderet.